Nu hænger kandidaterne ulovligt i lygtepælene

Selvom det ikke er gået ligeså hurtigt, som da de blev sat op, så er langt de fleste valgplakater nu pillet ned – enkelte steder hænger kandidaterne dog fortsat i lygtepælene.

Alene på Skagerakvej i Holbæk hænger flere valgplakater, som fredag ved 14-tiden, altså mere end halvandet døgn efter sidste frist, fortsat ikke er taget ned.

Reglerne foreskriver ellers, at valgplakater skal være taget ned ved døgnets afslutning senest otte dage efter valgets afholdelse. Det vil sige, at plakaterne ved det seneste Folketingsvalg, der som bekendt blev afholdt 1. november, skulle være fjernet senest ved midnat onsdag d. 9. november.

Hvis man ser en valgplakat, som endnu ikke er taget ned, kan man kontakte den ansvarlige for valgplakaten, hvis kontaktoplysninger ifølge reglerne skal stå bag på plakaten. Man kan også benytte app’en “Giv et praj’ og dermed give kommunen et tip om, hvor plakaten hænger. Du er også velkommen til at skrive i kommentarfeltet under artiklen, hvis du ser en valgplakat, som burde være pillet ned.

Leave a Reply