25. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En større redningsaktion blev mandag sat i værk efter en kvinde havde alarmeret politiet om, at der var en “hængt” person på en tømmerflåde i vandet ud for Holbæk Marina.

Personen var, ifølge anmelderen, iført en iøjnefaldende redningsvest, og ved siden af tømmerflåden var en jolle.

Politiet, det lokale redningsberedskab og havnefogeden igangsatte en større redningsaktion og Forsvaret blev orienteret om redningsaktionen til søs, men dog forholdsvist tæt på kysten.

Det viste sig dog, at der ikke var tale om et menneske, men om en halloween-dukke. Dukken blev skåret ned fra en galge-lignende genstand ude på tømmerflåden og både dukke og tømmerflåden blev trukke ti land, mens eftersøgningen til søs fortsatte kortvarigt for at kontrollere, hvorvidt nogen vitterligt var faldet i vandet fra jollen ved siden af tømmerflåden.

Ingen personer blev fundet i nød i vandet, så redningsaktionen blev efter omtrent en time blev indstillet.

Halloween-dukken blev medtaget til politistationen som hittegods, såfremt nogen måtte finde anledning til at få den udleveret. Politiet oplyser, at man ikke har nogen konkrete oplysninger om, hvem der har lavet dukken.