Alle kender Marie. Hun er glad. Evigglad. Bare ikke når det regner! Ingen har ly til Marie, som får våde kolde tæer. Undtagen Søren selvfølgelig. Men han er så slimet og sneglesnasket…
Halfdan Rasmussens digt om Mariehønen Evigglad er et fantastisk oplæg, som alle børn kender. I teatret er historien blevet udvidet, så den i øjenhøjde med de små tilskuere sætter fokus på det der svære noget med venskab.
Forestillingen er en fest for sanserne med skønne dukker i en detaljerig scenografi og et nykomponeret musikalsk lydbillede. Publikum sidder i skovbrynet helt integreret i forestillingens univers hvor de sammen med pigen i skoven oplever den velkendte historie om hvordan Marie blev til Madam Snegl.
Det er Betina Grove, der har skrevet forestillingen og hun står også selv står på scenen. Betina Grove er stifter af Teatret st. tv, og hun har spillet med i stort set alle teatrets forestillinger.
Info:
Mariehønen Evigglad
Aldersgruppe: fra 2 år og op
Spilletider:
Tirsdag d. 8. nov. kl. 9.30 + 11.00
Onsdag d. 9. nov. kl. 9.30 + 11.00
Torsdag d. 10. nov. kl. 9.30 + 11.00
Fredag d. 11. nov. kl. 9.30 + 11.00
Lørdag d. 12. nov. kl. 9.30 + 11.00
Varighed: Ca. 30. minutter.
Medvirkende: Betina Grove
Dramatisering: Betina Grove
Instruktion: Henrik Steen Larsen
Scenografi og kostume: Tanja Bovin
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa
Lys, teknik og værksted: Jakob Ebbe