22. november 2024

Arkivfoto: Pixabay

Vi giver her fem forslag til, hvad du kan lave i weekenden, enten alene eller sammen med andre.

En tur i biografen er en af weekendens muligheder. Arkivfoto: Pixabay
Vi giver her fem forslag til, hvad du kan lave i weekenden, enten alene eller sammen med andre.

Har du ikke fået set Æglagerets udstilling med værker af Daniel Brophy (billedkunst, mixed media) og Peter Hesk (bronzeskulptur), så kan du lige nå det. Udstillingens sidste dag er søndag. Æglageret har åbent lørdag kl. 11 – 14 og søndag kl. 13-16. Du lan læse mere mere om udstillingen på aeglageret.dk.

Lørdag aften kan man opleve Huxi Bach på Holbæk Teater, hvor han tager livtag på stort og småt i showet “Alt er godt”. Showet starter klokken 19.00.

Man kan også søge ind i biografernes mørke og se en god film. Mørkøv Kino vises filmen “Hvor Flodkresene Synger” både lørdag og søndag. Begge dage kl. 19.30. Kulturbiografen Frysehuset har film for både store og små på plakaten. Her kan man f.eks. se “DC League af Superkæledyrene”, “Mugge og hans mærklige hjerne”, “Ticket to Paradise”, “Lykkelige omstændigheder” og “Alle for fire”.

Kan man lide John Mogensen, så kan man høre “Karl Herman’s Trio” i Skarridsøsalen, i Jyderup. Det er Jyderup Musikforening, som står bag arrangementet, som starter kl. 21.00. Se mere på arrangementets facebookside.

Det er også en mulighed at tage en tur i skoven og nyde efterårets dufte og farver. Når man er der, kan man f.eks. samle bøgetræets frugter, bog. De små trekantede nødder fra frugten kan spises, når man har fjernet skallerne. De kan også ristes på en pande med lidt olie og salt, og f.eks. spises som snacks eller i salat. Man skal dog passe på med at spise for mange, da man godt kan få ondt i maven. I skoven kan man også samle ind til en flot dekoration eller bygge en hule.