Oplev Huxi Bach på Sjællands Teater

Huxi Bach. PRfoto.

Huxi Bach kommer til Holbæk med sit show ”Alt er godt”.

Alt er godt. Er det ikke?

Huxi Bach er faktisk i tvivl. Men tvivl er godt, for så er man trods alt ikke skråsikker. Det eneste sikre er, at Huxi er klar til at tage livtag med stort og småt endnu en gang. Skøre politikere, manipulerende medier og terroriserende børnehavebørn. Plus det løse.
Så alt er faktisk godt. …er det ikke?

”Alt er godt” er Huxi Bachs 6. one-man-show, der kommer i kølvandet på ”Nye Tider” fra 2020.

Huxi Bach er født i Aalborg i 1978 med det borgerlige navn Christian Bækgaard Bach. Han har arbejdet med både tv, radio og stand-up og fik sit gennembrud som vært på tv-programmet Boogie. I radioen har han bl.a. været vært på Den Løse kanon og Mondo.

På tv har han også medvirket i Clement Direkte, MC’s Fight Night, Live fra Bremen, Ugen plus det løse m.m.

I 2017 modtog Huxi Bach Rune T. Kiddes Hæderspris.

Han har turneret med sine one-man-shows siden 2012. Nogle af hans tidligere shows kan ses i fuld længde online. Der findes links på hans hjemmeside.

Info:
Huxi Bach “Alt er godt”
Dato: Lørdag d. 8. oktober 2022 kl. 19.00
Sted: Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, Holbæk
Fra 15 år.
I forbindelse med showet er det muligt at bestille teater-tapas, der kan nydes i TeaterCaféen, inden showets start.
Billetter: www.sjællandsteater.dk

Leave a Reply