24. april 2024

Foto: Alex Christensen.

En mand er blevet bragt til sygehuset og en kvinde anholdt efter en brand, som politiet nu efterforsker nærmere.

En mand er blevet bragt til sygehuset og en kvinde anholdt efter en brand, som politiet nu efterforsker nærmere.

Klokken 06.57 indløb der melding om brand i en lejlighed i en beboelsesejendom på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Kort efter var både brandvæsen, ambulance og politi fremme på stedet, hvor beboerne i opgangen var blevet evakueret.

Brandvæsnets røgdykkere fandt en mand inde i lejligheden. Han blev reddet ud og i ambulance bragt til behandling på skadestuen for de skader han havde fået ved branden.

En kvinde, som ifølge politiet har en “relation til pågældende lejlighed” blev anholdt.