23. april 2024

Den 18-årige blev mindet med lys og blomster på drabsstedet dagen efter drabet. Foto: Rolf Larsen

To mænd blev onsdag idømt fængsel på livstid for drabet på den 18-årige Zobair Saidi ved Østre Landsret.

Den 18-årige blev mindet med lys og blomster på drabsstedet dagen efter drabet. Foto: Rolf Larsen

To mænd blev onsdag idømt fængsel på livstid for drabet på den 18-årige Zobair Saidi ved Østre Landsret.

Drabet fandt sted i Ladegårdsparken, da Zobair Saidi skulle hente hash hos en hashhandler i Ladegårdsparken ved nr. 135. Hashhandleren kastede hashen ned til Zobair Saidi fra sin lejlighed og da Saidi samlede hashen op blev han skudt af en anden mand, som havde siddet på en bænk og ventet på ham.

Hashandleren blev i september 2020 idømt 12 års fængsel medvirken til drabet. Også hashhandlerens kæreste blev dømt, hun fik et års fængsel for sin rolle.

I maj sidste år blev to mænd, den ene nuværende medlem af Bandidos og den anden nu tidligere meldem af samme, ved retten i Holbæk fundet skyldig i i drabet på Zobair Saidi, og idømte dem livstid. Onsdag kom Østre Landsret til samme konklusion.

De to mænd er også kendt skyldige i drabsforsøg mod Zobair Saidi. Forsøget fandt sted et par dage før drabet.

Drabet fandt sted under konflikten mellem Bandidos og “Vang-gruppen”.

Begge mænd har under sagen nægtet sig skyldige i drabet.