16. oktober 2024

Derya Tamer, Socialdemokratiet. Foto: Holbæk Kommune.

Det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Derya Tamer undsiger nu sit partis borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i tørklædedebatten.

Derya Tamer, Socialdemokratiet. Foto: Holbæk Kommune.
Det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem Derya Tamer undsiger nu sit partis borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i tørklædedebatten.

Christina Krzyrosiak Hansen er formand for Kommissionen for den glemte kvindekamp og fremlagde i den forbindelse forleden ni anbefalinger til hvordan man forbedrer situationen for minoritetsetniske piger, som er underlagt social kontrol. En af anbefalingerne var forbud mod hovedtørklæder i grundskolen – hvilket gælder både folkeskolen, fri- og privatskoler.

Om sin holdning til det anbefalede forbud mod hovedtørklæder skriver Derya Tamer i et opslag på Facebook:

“Det skal være op til det enkelte barn, hvad enten han/hun vil bære tørklæde, kasket, shtreimel, takkah, turban, nonnedragt eller noget helt andet. Jeg er derfor uenig i kommissionens anbefaling om at indføre et forbud mod tørklæde på grundskolen og jeg er uenig i, at man forventer et forbud kan løse social kontrol. Punktum.”

Selvom Derya Tamer giver udtryk for, at være modstander af forbud mod hovedtørklæder, så er hun ikke imod indsatsen mod socialkontrol, som hun kalder “det værste, vi kan udsætte vores børn for”. Der er også flere af anbefalingerne fra kommissionen, som hun er enig i.

Du kan læse mere om Derya Tamers holdning til kommissionens anbefalinger i hendes Facebook-opslag.

Læs også: Borgmesteren vil have hovedtørklæder forbudt i skolen