20. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Da Holbæk Kommune i samarbejde med 36 virksomheder i maj slog dørene op til jobmesse på Elværket i Holbæk, var 600 interesserede borgere mødt op. Nu gentages jobmessen - men i større rammer for at få plads til flere borgere og virksomheder.

Arkivfoto: Pixabay.
Da Holbæk Kommune i samarbejde med 36 virksomheder i maj slog dørene op til jobmesse på Elværket i Holbæk, var 600 interesserede borgere mødt op. Nu gentages jobmessen – men i større rammer for at få plads til flere borgere og virksomheder.

-Vi var ærligt talt en smule overraskede over, hvor mange mennesker, der mødte op til den første jobmesse, og hvor godt det sidenhen er gået med at få matchet virksomheder og borgere. I en situation, hvor virksomhederne mangler hænder, og vi stadig har folk udenfor arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune, kan en jobmesse noget andet end de traditionelle metoder. Det skaber en anden dynamik, når man mødes ansigt til ansigt, og nu hvor har vi set, at det virker, skal vi selvfølgelig gøre det igen, siger Søren Stavnskær, formand for udvalget for beskæftigelse, uddannelse og erhverv i Holbæk Kommune.

Jobmessen afholdes denne gang i Boxen på Østre Havnevej tirsdag den 4. oktober. Og for at gøre det nemmere for flere at deltage, er tidspunktet rykket til om eftermiddagen fra kl. 14.30 til 17.00. Der er åben for ledige, jobsøgende og dem, der måske er på udkig efter et nyt job tættere på hjemmet. Det er ikke nødvendigt for jobsøgere og andre nysgerrige at tilmelde sig, man møder bare op.

Der er stadig ledige pladser for virksomheder til jobmessen, og det er gratis at deltage. Der er tilmeldingsfrist for virksomheder mandag den 26. september. Interesserede virksomheder kan bl.a. kontakte Projektleder Elin Birk tlf.: 72362672 eller elbir@holb.dk.