Onsdag eftermiddag kort før klokken 14.30 stoppede en af politiets patruljer en personbil på Holbækvej i Svinninge, da bilens nummerplader var efterlyst.
Bag rattet i bilen sad en 42-årig mand fra Ringsted, som blev testet positiv i en narkometertest. Han var desuden frakendt sit kørekort i fem år i en tidligere sag om narkokørsel i gentagelsestilfælde.
Bilisten blev anholdt og sigtet for tyveri af nummerplader og kørsel i frakendelsestiden i påvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve, og blev herefter løsladt.
Nummerpladerne, som var blevet stjålet fra en personbil af samme mærke natten mellem lørdag og søndag, mens den holdt parkeret på Ringsted Station blev taget med og udleveret til rette bilejer.