3. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndag eftermiddag blev to bilister sigtet for narkokørsel.

Den første blev standset kl. 14.02 i en rutinemæssig kontrol på Ringstedvej i Holbæk.

Politiet fik mistanke til, at bilens fører – en 22-årig kvinde fra Slagelse- var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket en efterfølgende narkometertest bekræftede dem i, da det gav udslag for cannabis.
Kvinden blev derfor sigtet for narkokørsel og var anholdt imens hun fik udtaget en blodprøve. Sagens afgøres, når resultatet af blodprøve kommer politiet i hænde.

Var frakendt førerretten

Klokken 17.26 blev en 34-årig mand sigtet for narkokørsel, da han kørte i en varevogn ad Holbækvej i Mørkøv på trods af, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Manden var i forvejen frakendt førerretten og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Ejeren af varevognen blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden gyldig førerret.

Den 34-årige var kortvarigt anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve