28. marts 2024

Foto: Alex Christensen.

Der er mange forskellige aktiviteter i forbindelse med dagens Tour de France etape i vores område. Fra cykling i højden til storskærm og livemusik. Vi kigger på nogle af de mange spændende ting, der kan få dagen til at blive en ren folkefest.
Foto: Alex Christensen.

Der er mange forskellige aktiviteter i forbindelse med dagens Tour de France etape i vores område. Fra cykling i højden til storskærm og livemusik. Vi kigger på nogle af de mange spændende ting, der kan få dagen til at blive en ren folkefest.

Ved Munkholmkiosken kan købe morgenmad (gratis morgenmad til de 1.000 første gæster). Det vil være storskærm, så man kan følge cykelløbet. For børnene er der mulighed for at bage snobrød. Hvis man får lyst, så er der mulighed for at få en sejltur i en fjordjolle og sidst på eftermiddagen er der gratis koncert med Rasmus Nøhr.

Strandmøllevej er der også storskærm. Holbæk Garden underholder flere gange i løbet af dagen med et show. Der vil vil danseshow, man kan prøve kræfter med kitesurfing og man kan kigge på franske biler.

Ahlgade er pyntet op og gjort klar til at tage imod feltet. På Torvet er der storskærm og stort set alle gadens caféer og restauranter har fået tilladelse til ekstra udeservering.

Der er både storskærm og musik i Strandparken. Musikken starter kl. 11.00 og slutter kl. 18.00 og byder på både DJ’s og livemusik. Hos Teatergårdens hatteværksted kan du købe fine blomsterdekorerede hatte, men du kan også hygge dig med selv at dekorere en hat. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke fra Rødhættes Thaibox og Hotel Strandparken.

Tuse Næs byder på gul folkefest på i krydset af Nykøbingvej/Tuse Næs Vej i Mårsø. Hele dagen vil der være underholdning og aktiviteter for alle aldersgrupper, og etapen kan følges på storskærm både før og efter feltet passerer. Festpladsen har åbent med morgenmad fra kl. 08.00 og slutter efter aftenfesten kl. 02.00. Der er livemusik, hoppeborg, fællesspisning og så er der mulighed for en cykeltur i højden med high-track-bike.

I Hagested starter festen om morgenen ved Forsamlingshuset, hvor der kan spises morgenmad. Kl. 11.30 åbner festpladsen ved Hallen og her kan etapen selvfølgelig også følges på storskærm. Derudover vil man tage imod helikoptere med VIP-gæster fra Tour de France-arrangøren A.S.O. Der vil være tivoli på pladsen med bl.a. tombola, hoppeborg, kørende forlystelser og fiskedam. I løbet af eftermiddagen underholder Palle Klovn, og først på aftenen er der musik og dans. Festen slutter kl. 23.00 med festfyrværkeri.

Du kan læse nærmere om de forskellige arrangementer på tour.holbaek.dk/den-gule-folkefest