Bil og knallert stødte sammen

Mandag ved 15.30-tiden skete et færdselsuheld, da en bil og en knallert stødte sammen i krydset Kalundborg-Fjordvej i Holbæk.

Det viste sig, at en 39-årig mand fra Føllenslev var kørt i en personbil ad Fjorddraget i sydlig retning. I forbindelse med den fortsatte kørsel frem over vigelinjen og den dobbeltrettede cykelsti i forbindelse med et højresving stødte han sammen med en 16-årig ung mand fra Holbæk, som kørte på en lille 30-knallert på cykelstien i østlig retning ad Kalundborgvej.

Personalet fra en tilkaldt ambulance tilså den 16-årige knallertkører, som, ifølge politiet, var sluppet med overfladiske skrammer.

Politiet optog rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være overtrådt.

Leave a Reply