Krigen i Ukraine har fået mange danskere til at spørge om, hvor og hvor mange beskyttelsesrum der egentlig er. Og svaret er, langt fra nok til alle.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar, blev landets kommuner bedt om at lave en opgørelse over antallet af sikrings- og beskyttelsesrum. Årsagen var nemlig, at der ikke har været lavet en opgørelse i tyve år og dermed var der ikke nogen, som havde et samlet overblik.
Efter den kolde krig sluttede med Sovjetunionens ophør, forsvandt også behovet og interessen for bl.a. beskyttelsesrum og beredskabet blev i højere grad fokuseret på miljø- og naturkatastrofer. Krigene, som Danmark deltog i, foregik langt væk – i Irak og Afghanistan.
Men med invasionen af Ukraine rykkede idéen om krig pludselig tæt på, og dermed også tankerne om, hvordan man som civil borger her i landet er sikret i tilfælde af krig.
Forårets optælling viser, at der er i alt 23.475 pladser til kommunens 72.990 borgere. Det vil sige der er plads til 32.16%, eller lige under en tredjedel, af kommunens borgere.
Af de 23.475 pladser er 300 i kategorien “øvrige offentlige beskyttelsesrum” og 300 i kategorien “supplerende rum til beskyttelse.” Størstedelen, 22.875 pladser, er i sikringsrum.
Administration af beskyttelses- og sikringsrum har siden 1993 henhørt under kommunerne. Kommunerne har bl.a. ansvaret for vedligeholdelse, drift og eventuel klargøring af de eksisterende offentlige beskyttelsesrum. For så vidt angår sikringsrum, påhviler ansvaret den enkelte bygningsejer, men kommunerne har en tilsynsforpligtelse i forbindelse med eventuel klargøring af disse rum. Sikringsrum findes f.eks. under boligblokkene i Ladegårdsparken og Grønneparken.
