19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Udover godt vejr, fik tilskuerne også en seværdig kamp, da Tuse IF’s Sjællandsserie-hold lørdag spillede hjemme mod Taastrup FC.

Gæsterne kom foran efter en lille kvarter, da Daniel Janum scorede til 0-1. Der var noget kontrovers om hvorvidt det var et ærligt mål eller ej, men dommeren endte med at anerkende det.

Kenny Pedersen udlignede bagefter til 1-1 på assist af Marcus Svanholt Johnsen.

Kort før pausen røg et rødt kort op ad dommer Thomas Dahl Strandberg lomme, som blev præsenteret for Taastrups Emil Ladefoged, som havde stoppet bolden med hånden.

Det efterfølgende straffespark stod Lasse Frendrup for, og han placerede det inden for rammen til 2-1. Og inden dommeren nåede at fløjte til pausen fik Mathias Bruun også bolden i målet, til 3-1.

Omkring 20 minutter inde i 2. halvleg udbyggede Tuse endnu engang forspringet med et mål af Tenojan Kanapathipilai til 4-1.

Inden kampen blev fløjtet af satte Jesper Friis Halling, assisteret af Magnus Aaguist Olsen sidste søm i Taastrups kiste, med en scoring til slutresultatet 5-1.