19. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Enhver motorcyklists mareridt skete lørdag aften for en 36-årig mand fra Mørkøv, da forhjulet røg af under kørsel.

Uheldet skete ved 20.30-tiden på Skamstrupvej i Skamstrup, da motorcyklens forhjul pludselig røg af, så den 36-årige motorcyklist væltede.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor det blev konstateret, at den motorcyklisten havde pådraget sig diverse overfladiske skrammer, som han fik undersøgt nærmere på skadestuen.

Politiet beslaglagde motorcyklen til nærmere undersøgelse for eventuelle fejl og mangler, der kunne forklare årsagen til uheldet.