26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Holbæk B&I var lørdag på besøg hos et ubesejret AB Tårnby, som for tiden ligger nummer et i puljen i Danmarksserien.

Lukas Emil Dahl sørgede for at bringe Holbæk på måltavlen som de første, da han tre minutter inde i kampen sendte bolden i hjemmeholdets net til 0-1.

Efter godt en halv times spil, sørgede Mads Rønn så for, at udbygge Holbæks føring til 0-2.

Et kvarter inde i 2. halvleg viste Jannik Skov hansen topholdet fra Amager, at Holbæk er et hold man ikke sådan lige kan affeje, da han gjorde det til 0-3.

Ti minutter senere, var det så Jeppe Lund Petersen, som kort før var blevet skiftet ind, der satte trumf på værket med en scoring til 0-4.

Holbæk er dermed det eneste hold, som i denne sæson har vundet over AB Tårnby – og så enda på AB Tårnbys hjemmebane Tårnby Stadion.