Bilister blæser på venstresving forbudt

Der er venstresving forbudt, når man kommer fra Holbæk Megacenter og skal ud på Stenhusvej i krydset ved “Klemmen” og “Ilva”. Men det er der mange bilister, som ser stort på.

Holbaekonline.dk har fået flere henvendelser om, at bilister, trods skiltning om venstresving forbudt, alligevel vælger at svinge til venstre. Derfor var Holbaekonline.dk lørdag tilstede ved krydset ved 12.30-tiden for at se om det nu også kunne være rigtigt.

I de 15 minutter som vi var ved krydset, talte vi 15 bilister, som valgte at svinge til venstre, på trods af det ikke er tilladt.

Fire andre bilister lagde sig til et venstresving og blinkede til venstre, men så skiltet, og drejede i stedet til højre.

Langt de fleste bilister overholdt dog færdselsloven og undlod at svinge til venstre.

Politiet har tidligere været på stedet med bødeblokken og noteret bilister, som ikke overholdt venstresvings forbuddet. Bøden for ikke at overholde venstresving forbudt er 1.500 kroner.

6 kommentarer

  • Allan

    Er der nogle der ved hvorfor man ikke må deje til venster ?

    Der var også det samme, når man kom fra Rosen og ville dreje op mod Smedelundsgage mod Meny, hvor det også var forbudt, men mener det er tilladt nu

  • Frank F. Nielsen

    Trafikken afvikles væsentligt bedre, når der ikke svinges til venstre. Mon ikke det er den primære årsag?

  • Allan

    Nå ja lad os bruge noget mere brændstof

  • Kent Iversen

    Er der lavet Photoshop med billedet, Jeg har ikke set dansk politi med påskrift Police?

  • Redaktøren

    Hej Kent, nej ingen photoshop. Bilen kørte tilfældigvis forbi, da vi videofilmede på stedet.
    Mvh. Rolf Larsen, redaktør.

  • mh

    hvornår blev det lavet? jeg har vøret derude for nylig og har ikke lagt mærke til skiltet.

Leave a Reply