Anmeldelse: En af dagene

”En af dagene”. Premiere d.17.3.2022. Sjællands Teater Fair Play set af Lise Zeuthen.

Teater Fair Play har 50 års jubilæum i år. Stort tillykke! I dag er Teatret slået sammen med Holbæk Teater og Slagelse Teater under navnet Sjællands Teater. I det daglige er teatret stadig en selvstændig enhed med Robert Parr som leder.

Med Siri på scenen

Et menneske med udviklingsvariation repræsenterer retten til ligeværd, mens pårørende roder rundt i det med ansvar. En enkel historie, der opføres med lune.

Mangfoldighed og repræsentation

”En af dagene” er et stykke fra 1998, som Fair Play har taget op igen og bearbejdet. Den nye udgave præsenteres med et aktuelt tema: anerkendelse af mangfoldighed.

I teaterverdenen betyder dette generelt, at man er opmærksom på at inddrage alle slags mennesker på scenen og til dels i forestillingernes indhold. Det gøres bl.a. ved at repræsentere mennesker af forskellig hudfarve, etnisk oprindelse, seksualitet, handicap m.fl. Det gælder også mennesker med en diagnose som her ”udviklingsvariation” også kaldet udviklingshæmning eller mentalt retarderet.

Ingen skal male sig sort for at spille sort. En homoseksuel skal helst spilles af en homoseksuel. Og et menneske med udviklingsvariation skal spilles af et menneske, som ved fra sig selv, hvad det indebærer. Skuespilleren skal anerkendes for sin særlige erfaring med livet. Skuespilleren skal agere rollemodel for andre med samme kendetegn og identitet.

Foto: Thomas Petri

En udviklingshæmmet på Scenen

I 1998 spillede en professionel skuespiller forestillingen, ”En af dagene”, Bibi med udviklingsvariation. I dag eksperimenterer Teater Fair Play med at lade en ung kvinde, der selv er udviklingshæmmet, spille en sådan. Hvad giver det til skuespillet og budskabet? Hvad giver det til publikums oplevelse?

Personligt er min første tanke: ”Mon hun kan huske sine replikker og sin indstuderede ageren?” Og ja, det kunne Siri Vikesaa. Endog med stor sikkerhed og overbevisning. Bibi er udklædt som tegnefilmens Aquawoman og er i starten ét med sin leg. Hun spiser gladeligt is med pommes frites. Bibi snakker bramfrit om sex og om, at hun ønsker at broderen og hans kæreste skal lave et barn, så hun kan blive tante. Alligevel fornemmer jeg her og andre steder en lille distance af selvironi. Om det er hos karakteren Bibi eller spilleren Siri ved jeg ikke, og det er måske netop en pointe? Hun spiller jo en side af sig selv. Hendes mimik er varieret i overensstemmelse med forskellige situationer. Hun har et fint samspil med de to professionelle skuespillere, og de med hende. Sådan kan et menneske med udviklingsvariation være.

Historien

Foto: Thomas Petri

Kort fortalt går historien ud på, at Bibis broder skal finde et sted, hvor Bibi kan bo efter moderens død. Bibi kan efter sigende aldrig udvikle sig mere end svarende til et otteårigt barn. Hun har brug for hjælp til at klare sit liv. Broren har lovet sin mor, at han og Bibi aldrig vil forlade hinanden. Som deres far, der forlod dem mange år tilbage. Et alvorligt emne spillet med let humor. Publikum griner ikke af, men med historiens karakterer.

Scenen er enkel med få rekvisitter, der markerer diverse situationer. En sofa, der signalerer stue. Et køleskab, hvor der hentes mad og senere omdannes til en kano. En lampefod, der bliver til en bus. En ballon og en lille kuffert med en Aquawoman dukke mm. Det hele kan pakkes ned og vises hvor som helst med den relevante teknik i form af lys og lyd mv.

Ved en person med udviklingshæmning, hvad hun vil?

I forestillingen har broderen og hans kæreste sværere ved at forholde sig til Bibis boligsituation end Bibi. Hun fremstår både meget enfoldig og nogle gange pinligt konkret og direkte.

Bibi spørger sin bror: Bor jeg hos dig nu? Og det før end han selv har afklaret det med sig selv eller sin kæreste. På fisketur med broderens kæreste, bliver Bibi spurgt, hvad hun egentlig gerne vil. Svaret lyder, at hun gerne vil ind til land, fordi hun fryser i båden.

Broderen vil gerne tage ansvar for Bibi. Kæresten tøver. De har ikke lyst til at have hende boende. Det vil forhindre dem i at tage på en længe planlagt udlandsrejse. Kæresten får nogle hyggelige og sjove oplevelser sammen med Bibi og ændrer holdning. Direkte adspurgt siger Bibi, at hun gerne vil bo for sig selv, måske i et bofællesskab.

Foto: Thomas Petri

Lytte og tage ansvar

Bibi bliver hørt. Bibi har løsningen. Broderen og kæresten tager ansvar ved at lytte til hende. Det går relativt let og historien ender lykkeligt. I denne enakter på 50 minutter. Morale: vi skal altid lytte til hinanden! Ikke mindst til dem, der er afhængige af, at vi tager ansvar for dem.

Hvis der var en andet akt, og hvis forestillingen var tilegnet voksne, kunne jeg personligt tænke mig en uddybning af mulige dilemmaer og aktuelle vilkår.

Hvad nu, hvis Bibi havde sagt, at hun VILLE bo hos sin broder og hans kæreste? Hvad nu, hvis der ikke var plads på et bosted eller bostedet ikke gav tilstrækkelig omsorg og relevante aktivitetstilbud?

At lytte kan, efter min opfattelse, også være at tage den andens perspektiv og tage ansvar for at søge den bedst mulige løsning. Nogle gange på trods af den andens egne formulerede ønsker. I erkendelse af selv at have en større viden og indsigt end den, man tager ansvar for. Som regel i samarbejde med professionelle hjælpere.

Siri på scenen

Med Siri Vikesaa på scenen har vi set, hvor meget én person med udviklingsvariation kan. At HUN måske kan mere end vi troede. Vi har set, at det kan være sjovt at tage på fisketur eller i Tivoli med én, der er som hende. Vi har set, at vi skal lytte til andre mennesker og møde dem, hvor de er.

Det kan være inspirerende at opleve mangfoldighed på scenen og i fortællinger i teatret. Mere af det! Personligt finder jeg det også vigtigt at huske, at ingen mennesker er ens eller ønsker at blive sat i bås – uanset om de tilhører en gruppe med særlige kendetegn og et mindretal i befolkningen.

Forestillingen er skabt i samarbejde med Glad Teater
Medvirkende: Siri Vikesaa, Maria la Cour og Joachim Bach Rosendal
Manuskript: Robert Parr
Instruktion: Michael Slebsager
Sparringskonsulent: Lars Werner Thomsen
Scenografi: Petruska Miehe-Renard
Lyddesign: Daniel Vognstrup
Lysdesign: Esben Knigge
Teknik og værksted: Jakob Ebbe
Produktionsleder: Anne Balsma
Plakat: Asako Kido Parr
Foto: Thomas Petri

Leave a Reply