Spritbilist anholdt i Store Merløse
Kort efter klokken et natten til tirsdag anholdt og sigtede politiet en 37-årig mand fra Store Merløse for spirituskørsel.
Manden var kort forinden blevet standset i en personbil af politiet på Banevej i Store Merløse.
Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Når resultatet af analysen af blodprøven foreligger, vil den 37-årige høre nærmere fra politiet.