Den 6. marts er det sidste dag med hurtigtest i hele landet – også i Region Sjælland.
Det gælder også Falck’s testcenter i den gamle Netto-butik på Gl. Ringstedvej 22, som altå har sidste åbningsdag på søndag fra kl. 8.00 – 20.00.
Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der beslutter testkapaciteten – både i forhold til hurtigtest og PCR-test.
Testaktiviteten i samfundet har været nedadgående de seneste uger. Derfor gennemfører sundhedsmyndighederne en tilpasning, der svarer til det aktuelle behov.
Fortsat PCR-test
Selvom hurtigtest-centrene lukker, så vil det fortsat være muligt at få en PCR-test – den der bliver taget ved podning i halsen.
I Holbæk Kommune ligger PCR-testcentret på Gl Ringstedvej 7 i Holbæk. Der er krav om tidsbestilling til PCR-test.
På coronasmitte.dk kan borgerne fortsat finde information om nærmeste PCR-testcenter, se åbningstider etc.
Man kan bestille tid til test på coronaprover.dk