Godt 40 medlemmer deltog, da da Venstre i Holbæk Kommune holdt generalforsamling i Tuse Forsamlingshus torsdag aften.
Stemningen var god, og til fællesspisningen kunne medlemmerne nyde den legendariske Tusegryde.
Efter fællessang aflagde formanden for vælgerforening og formanden for kredsen beretning. Der blev set tilbage på kommunal- og regionsvalget, men også set fremad på de nye tiltag som Venstre vil arbejde med de næste fire år.
Gruppeformand Camilla Hove Lund og folketingskandidat Malene Grandjean holdt oplæg for de fremmødte.
Ved valget til vælgerforeningens bestyrelse blev Morten Løvschall genvalgt som formand. Til bestyrelsen blev valgt Mikael Vester, Michael Olander Rasmussen, Daniel Krell, Bjarne Kongsted og Marianne Brandstrup Larsen, og som suppleanter Ole Kristensen og Flemming E. Christensen. Herudover består bestyrelsen af Kaj Ove Jørgensen, Thomas Jørgensen, Arne Herman Nielsen, Ivan Hansen og Jan Arild Nielsen.
Mogens Jensen blev nyvalgt som formand for kredsbestyrelsen, og nyvalgt til bestyrelsen blev: Charlotte Bay Simonsen, Mark Helmer-Ejlertsen, Thomas Jørgensen og Jørgen Nyborg Andreassen. Herudover består bestyrelsen af Ivan Hansen, Flemming E. Christensen, Arne Herman Nielsen, Inge Neander og Niels Ulrik Bagge.