22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 20-årig kvinde fra Holbæk mistede ved 20-tiden torsdag kontrollen over sin personbil, da hun kom kørende ad Holbækmotorvejen ved Holbæk.

Kvinden mistede kontrollen, da hun kørte gennem en vandpyt på kørebanen, så det resulterede i, at hun kørte ud i nødsporet, hvor hun påkørte autoværnet. Efterfølgende trillede bilen ud på kørebanen igen og standsede i overhalingssporet.

Politiet oplyser, at kvinden slap uskadt fra uheldet.

Bilen blev efterfølgende fjernet af et bugseringskøretøj.