Knallerter stødte sammen på stisystem

Politi og ambulance blev torsdag eftermiddag sendt til et færdselsuheld på et stisystem ved Elmegården i Jyderup, hvor to knallertkørere var stødt sammen.

Begge knallertkørere blev tilset af ambulancepersonalet, men ingen af dem var, ifølge politiet, kommet til skade ved uheldet.

Sammenstødet skete, da en 15-årig ung mand fra Jyderup stødte sammen med en 14-årig dreng også fra Jyderup, idet den 15-årige kørte ad et stisystem i vestlig retning, og den 14-årige ad stisystemet i sydlig retning.

De kørte begge på knallerter, som politiet umiddelbart skønnede til at være konstruktivt ændrede, så begge knallerter blev transporteret til et opbevaringssted med henblik på undersøgelse for eventuelle konstruktive ændringer.

Leave a Reply