29. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 38-årig mand fra Store Heddinge mistede onsdag eftermiddag herredømmet over sin bil, da han kom kørende ad Kalundborgmotorvejen ved Regstrup.

Uheldet skete kort efter klokken 16, da bilen på grund af vand på kørebanen skred ud. Den 38-årige forsøgte at bremse, men bilen snurrede rundt og kørte af vejen, videre ud på en mark, hvor den ramte et hegn.

Politi, ambulance og brandvæsen kørte til stedet, hvor den 38-årige blev kørt til tjek på sygehuset. Politiet oplyser, at han ikke var kommet noget alvorligt til, men bilen fik skader og blev fjernet med vejhjælp.

Årsagen til vandet på kørebanen skyldtes, ifølge politiet, formentlig et stoppet dræn. Politiet registrerede uheldet og orienterede Vejdirektoratet om oversvømmelsen.