24. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag aften kort efter klokken 18 kørte ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld i krydset Tuse Byvej – Landevejen, hvor en knallert og en varebil var stødt sammen.

Ambulancepersonalet tilså parterne, men ifølge politiet havde ingen pådraget sig behandlingskrævende skader.

Uheldet skete, da en 67-årig mand fra Gislinge kom kørende på en knallert ad Tuse Byvej og i krydset med Landevejen stødte ind i en varebil, som blev ført af en 84-årig mand fra Mørkøv.

Den 67-årige knallertkører var påvirket af spiritus under kørslen, så han blev sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve på sygehuset i Holbæk. Han vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.