23. november 2024

Arkivfoto: Beatrice Murch <a href="https://creativecommons.org/licenses/by/2.0/">(CC BY 2.0)</a>

Tidligere medlemmer af den lokale Bandidos MC afdeling kaldet Westcity er blevet optaget i Hells Angels MC.
Arkivfoto: Beatrice Murch (CC BY 2.0)

Tidligere medlemmer af den lokale Bandidos MC afdeling kaldet Westcity er blevet optaget i Hells Angels MC.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Ifølge mediet er fem tidligere medlemmer af den lokale Bandidos-afdeling optaget som prøvemedlemmer – eller prospects – i Hells Angels MC Copenhagen. Blandt dem er en tidligere Danmarkspræsident.

Bandidos MC Westcity lå for et par år siden i en voldelig konflikt med den såkaldte “Vang-gruppe”. I den forbindelse blev der nedlagt forbud for klubben at opholde sig i det daværende klubhus i Østerstræde i Holbæk, og det endte med, at afdelingen flyttede til Industriparken i Jyderup.

I august i år smed ti fuldgyldigere medlemmer af Westcity deres rygmærker og forlod Bandidos. Det skulle være sket i utilfredshed med den øverste ledelse i organisationen.

Mens fem af de tidligere Holbæk-rockere nu er blevet optaget i Hells Angels, skal andre tidligere Westcity medlemmer, ifølge Ekstrabladet.dk, være vendt tilbage i Bandidos.