25. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Søndag aften lavede færdselspolitiet hastighedsmåling på Skagerakvej i Holbæk og afslørede flere bilister i at køre for hurtigt.

Foto: Rigspolitiet.
Søndag aften lavede færdselspolitiet hastighedsmåling på Skagerakvej i Holbæk og afslørede flere bilister i at køre for hurtigt.

Målingen foregik fra Ladegårdsalléen, hvor der er byzone og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Tre bilister kørte mere end 30 % for hurtigt, så de ud over bøden får et klip i kørekortet. En bilist kørte mere end 60% for så hurtigt, og det udløser et kørselsforbud.

EN 24-årig mand fra Holbæk blev målt til at køre 67 km/t og en 19-årig kvinde, også fra Holbæk, blev målt til at køre 71 km/t. En 21-årig mand fra Hørve blev også mål til at køre 71 km/t. Det kostede alle tre en bøde og et klip i kørekortet.

Den hurtigste bilist var en 18-årig mand fra Holbæk, som blev målt til at køre 89 km/t. Det viste sig, at den unge mand kun havde haft kørekort i lidt mere end et år, og derfor lægges der op til, at han, udover en bøde, får kørselsforbud, hvilket betyder at han skal bestå en kontrollerende teori- og køreprøve når sagen er afgjort, før han må køre bil igen.

Bødestørrrelsen for de sigtede er mellem 2.500 og 4.000 kroner – dertil kommer et bidrag til offerfonden på 500 kr.