18. april 2024
Foto: Michael Johannessen.

Michael Suhr var en af de fire medlemmer af kommunalbestyrelsen, der var stillet op til Folketingsvalget. Foto: Michael Johannessen.

Foto: Michael Johannessen.
Michael Suhr. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Michael Suhr stopper pga. helbreddet.

Det Konservative Folkeparti og Michael Suhr, fik et godt valg i tirsdags, med 5,7% til partiet hvilket var en fremgang på 1,8 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2017. Resultaet sikrede partiet to pladser i den nye kommunalbestyrelse. Michael Suhr fik 580 personlige stemmer og blev dermed den lokalpolitiker der fik fjerde flest personlige stemmer i Holbæk Kommune.

Men søndag aften meddeler Det Konservative Folkeparti, at Michael Suhr har meddelt den Konservative bestyrelse, at han er så mærket af valgkampen, at han må sygemelde sig resten af valgperioden og grundet sit helbred ikke kan være en del af den nye kommunalbestyrelse.

Suhr var i sommeren 2020 igennem en meget stor operation, og det har kostet mange flere kræfter end forventet i valgkampen.

I en meddelelse fra Det Konservative Folkeparti i Holbæk hedder det:

“Michael Suhr er meget ked af, at han ikke føler, at han kan leve op til de forventninger de mange personlige stemmer har haft til ham, men at han på grund af sit helbred må trække sig tilbage efter en enlig kamp i 8 år i Kommunalbestyrelsen i Holbæk”.