I denne weekend holder Holbæk Fjords Y’s Men’s Club julemarked på Kulturkasernen i Holbæk.
Det er altid hyggeligt at tage til julemarked og det er et godt sted, at komme i julestemning. På weekendens julemarked på Kulturkasernen kan man bl.a. købe juledekorationer, kirkegårdskranse og pyntegrønt. Der vil også være mulighed for at købe hjemmelavet marmelade, syltede rødbeder og hjemmebagte småkager. Desuden sælges der f.eks. også forskellige strikkede og syede håndarbejder.
Der er også tombola og lotteri, og i caféen sælges kaffe, gløgg og æbleskiver.
Overskuddet går til foreningens arbejde med at støtte spejdere og humanitært arbejde både lokalt og internationalt.
Holbæk Fjords Y’s Men’s Clubs julemarked har åbent lødag kl. 10 – 15 og søndag kl. 10 – 14. Der er gratis adgang.