19. marts 2024

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Derfor skal Holbæk Kommune have en stadsarkitekt

Holbæk Midtby skal bevare sit særpræg med huse, der højst er på 2 etager.

Midtbyen skal også bevare sit middelalderlige gade- og strædeforløb, mens tid er.

Det behøver ikke at medføre ensretning af Ahlgade eller oprettelse af Ahlgade som gågade. En stor del af trafikken kan udmærket ledes uden om bymidten til bynære parkeringspladser ved hjælp af elektroniske tavler.

Men allerførst skal den kommende kommunalbestyrelse trække delegationen af lokalplaner tilbage fra forvaltningen. Miljøudvalg og kommunalbestyrelse må påtage sig ansvaret igen for byens udseende.

Alt for mange dispensationer er blevet givet med begrundelser, der skriger til himlen og lodret imod, hvad der står i den gældende lokalplan.

Personligt var jeg tungen på vægtskålen, mens jeg sad i byrådet, og forhindrede, at der bliver bygget to fire- og seksetagers moderne huse oven i den lave bebyggelse på hjørnet af Ahlgade 6-8.

Jeg er godt tilfreds med det resultat, og jeg gentager mit forslag fra dengang: Ansæt en stadsarkitekt. Det har vi brug for – mere end nogensinde!

Bent Brandt (R)
Ahlgade 58B
Holbæk
Kandidat til KV 21

2 thoughts on “Læserbrev: Derfor skal Holbæk Kommune have en stadsarkitekt

  1. Lidt sjovt at du gerne vil havde at folk parkere et stykke fra Algade, når der ikke er nok plads.
    Jeg kan huske da by busserne kørte i Algade, så folk der var dårligt gående lettere kunne komme til læge eller andre gøremål i Hovedgaden, så valgte nogle åbenbart at lave Algade om, hvilket jeg mener var en dum ide.
    For kan folk ikke parker i en by, så køre de andre steder hen. Men Holbæk er jo ikke ene om at hade folk der køre selv.

    Desuden er der vist flere huse der er over 2 etager

  2. hej Allan.
    En optælling af parkeringspladser i byen for et år siden viste, at der faktisk er pladser nok, hvis ellers folk kan finde dem. Derfor skal der installeres elektroniske oversigtstavler, der viser hvor bilisterne skal køre hen for at få en parkeringsplads. Og ja jeg ved godt at der er huse højere end to etager. Tidligeres tiders fejltagelser behøver vi ikke at gentage.

Comments are closed.