Tirsdag aften kl. 23.50 standsede politiet en personbil på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.
Bilens fører, en 23-årig mand fra Holbæk, blev anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da en narkometertest indikerede, at han var påvirket af cannabis og kokain.
Der blev udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere. Efter blodprøveudtagelsen, blev den 23-årige løsladt.
Politiet oplyser, at en af de fire mandlige passagerer i bilen satte sig bag rattet, så kørslen kunne fortsætte lovligt.