26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 25-årig mand fra Stenlille blev i nat anholdt og sigtet for både kørsel uden førerret og for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

En 25-årig mand fra Stenlille blev i nat anholdt og sigtet for både kørsel uden førerret og for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

Manden blev standset ved halv to-tiden, da han kom kørende i en personbil på Skovvejen ved rundkørslen ved Cementvejen.

Efter anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af ca. 1½ gram hash, som han også blev sigtet for ulovlig besiddelse af.

Førerretten havde politiet inddraget sidste år i forbindelse med andre verserende sager om narkokørsel.

Nattens kørsel foregik i en lånt bil, så bilejeren kan også forvente en henvendelse fra politiet i anledning af overdragelse af bilen til en person uden førerret.

Den 25-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.