Kørte bil selvom hun ikke måtte
En 50-årig kvinde blev lørdag aften taget i at køre bil, selvom hun ikke havde ret til at føre bil.
Politiet standsede hende kort efter klokken 21, da hun kom kørende i en personbil ad Hovedgaden i Svinninge.
Kvinden blev sigtet for kørsel uden førerret og vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.