27. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 48-årig mandlig motorcyklist fra Holbæk måtte natten til søndag på skadestuen efter et færdselsuheld på Kløvermarksvej i Holbæk.

En 48-årig mandlig motorcyklist fra Holbæk måtte natten til søndag på skadestuen efter et færdselsuheld på Kløvermarksvej i Holbæk.

Meldingen om færdselsuheldet indløb kl. 01.17 og politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor de fik kontakt til den 48-årige, som i kæstet tilstand blev i ambulance kørt til skadetuen i Køge, hvor han i første omgang blev undersøgt, og efterfølgende indlagt på grund af de alvorlige kvæstelser, han havde pådraget sig ved uheldet.

Politiet fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for eventuel påvirkning af alkohol og/eller euforiserende stoffer. 

En bilinspektør blev tilkaldt og undersøgte uheldsstedet.

Køre uden styrthjelm

Den foreløbige konklusion efter undersøgelserne på uheldsstedet viste, at den 48-årige var kommet kørende på motorcyklen i østlig retning ad Kløvermarksvej, og i en svag venstrekurve havde han påkørt bagenden af en personbil, som var parkeret med fronten i østlig retning i højre side af vejen i motorcyklistens kørselsretning. Ved sammenstødet fløj motorcyklisten nogle meter hen ad vejen og kom som følge af påkørslen til skade. Motorcyklisten anvendte ikke styrthjelm under kørslen, og politiet har ikke afhørt ham om de nærmere omstændigheder ved uheldet på grund af indlæggelsen på hospitalet.

Politiet afventer nu en erklæring fra bilinspektøren samt analyseresultatet af de udtagne blodprøver.

Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.