22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Onsdag eftermiddag standsede politiet en varebil på Ladegårdsalléen i Holbæk.

Bag rattet sad en 34-årig mand, som viste sig at være påvirket af narkotika. Det viste sig også, at han var frakendt førerretten og nummerpladerne som sad på varebilen, var falske. Varebilen var ikke registreret og den var heller ikke forsikret.

Den 34-årige blev anholdt og sigtet for de mange forhold og fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere.

Han kan nu se frem til at få afgjort sagerne, når resultatet af blodprøven foreligger.