28. marts 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

I forbindelse med terrorsagen ransagede politiet en lejlighed i Apotekerhaven i Holbæk. Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

To af de varetægtsfængslede i terrorsagen fra Holbæk er i dag blevet løsladt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er tale om en mand og en kvinde, som begge har været varetægtsfængslet siden starten af februar måned.

Politiet har vurderet, at grundlaget for varetægtsfængslingen ikke længere er tilstede. De er dog begge fortsat sigtet i sagen efter straffelovens paragraf 114 – den såkaldte “terrorparagraf#.

Fem andre er fortsat er varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke kan kommentere på det nærmere grundlag for løsladelsen af de to personer, fordi de fortsat er sigtede i sagen, og fordi der fortsat er andre varetægtsfængslede i sagen.