En 16-årig dreng fra Jyderup kan se frem til en større bøde efter han blev vred på politiet.
Drengen var sammen med 20-30 andre unge mennesker torsdag aften forsamlet på et område på Sejerøvej i Slagelse, hvor de holdt en larmende fest.
Da politiets patrulje ankom og var i gang med at registrere de unge mennesker, rettede den 16-årige dreng sin vrede mod politiet og karakteriserede betjentene i et sprog, som førte til en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand efter straffelovens §121. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den slags udløser en bøde på 5.000 kr.
Drengen blev herefter hentet af sin mor.