29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag morgen modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en bilejer, hvis bil havde været udsat for hærværk og indbrud.

Bilejeren forklarede til politiet, at bilen, en sølvfarvet Audi, holdt på Omfartsvejen fordi højre fordæk var punkteret dagen før.

Mandag morgen var alle ruder – i alt 8 – knust, venstre forlygte var blevet knust, der var bule i fronthjelm og frontspoiler og sidespejlet i højre side var ødelagt.

Fra bilens bagagerum var der stjålet en kasse med bl.a. håndværktøj, en stiksav og en rundsav inkl. batteri og oplader.

Hærværket og tyveriet er sket mellem søndag kl. 16.30 og mandag morgen kl. 7.30.