22. november 2024

Foto: Politi.dk

Onsdag eftermiddag blev en 24-årig mand fra Jyderup for tredje gang på blot en måned sigtet for kørsel i en personbil, selvom han ikke har førerret.

Den 24-årige blev standset kl. 14.40 på Skovbrynet i Jyderup.

Hans personbil blev derfor beslaglagt af politiet med henblik på senere konfiskation, men den 24-årige var ikke enige i politiets beslaglæggelse og vil have en dommer til at kigge nærmere på den, så et retsmøde skal afholdes i den anledning.

Senere vil den 24-årige høre nærmere fra politiet, når han bliver indkaldt til et retsmøde for at få afgjort de verserende sager om kørsel uden førerret samt spørgsmålet om endelig konfiskation af personbilen.