19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 49-årig mand fra Holbæk blev ved halv tre-tiden i nat standset af politiet, da han kom kørende ad Tølløsevej i Tølløse på en lille 30-knallert.

Manden var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse, og blev derefter løsladt.

Når resultatet af blodprøven foreligger, vil den 49-årige knallertkører høre nærmere fra politiet.