24. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Retten skal nu tage stilling til om det var ok, da politiet beslaglagde en 28-årig mands bil efter han for fjerde gang blev taget i at køre bil uden førerret.

Torsdag eftermiddag standsede politiet den 28-årige, der er fra Regstrup, da han kom kørende i en personbil på Omfartsvejen i Holbæk.

Det var fjerde gang inden for fire måneder i år, at den 28-årige blevet afsløret i at køre bil trods manglende kørekort.

Politiet beslaglagde derfor hans personbil med henblik på senere konfiskation. Men den 28-årige var ikke tilfreds med beslaglæggelsen, og vil nu have en dommer til at se nærmere på, om politiet havde ret til at beslaglægge køretøjet. Den 28-årige vil høre nærmere fra retten og politiet om afgørelsen.

Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagen skal afgøres sammen med andre verserende færdselssager, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.