20. april 2024

Foto: Rolf Larsen

I aften tager kriminalmagasinet Station 2 på TV2 et kig på sagen, hvor 43-årig Kim Wiggres Olsen døde af knivstik i sin lejlighed i Rolighedsstræde i Holbæk.

This slideshow requires JavaScript.


I aften tager kriminalmagasinet Station 2 på TV2 et kig på sagen, hvor 43-årig Kim Wiggres Olsen døde af knivstik i sin lejlighed i Rolighedsstræde i Holbæk.

“To venner mødes en decemberaften i 2018. De tager stoffer og falder i søvn til en film. Den følgende dag bliver den ene mand fundet død med to knivstik i maven.” – Sådan lyder programomtalen fra TV2.

Kim Wiggres Olsen blev fundet død om aftenen den 15. december. En 20-årig mand, som havde taget stoffer sammen med Kim Wiggres Olsen i lejligheden, blev efterfølgende sigtet for manddrab, ved at have stukket Kim Wiggres Olsen flere gange med en kniv.

Men den 20-årige blev frikendt for drab, først i byretten og senere i landsretten.

I Station 2 kigges der nærmere på nogle af de mystiske omstændigheder i sagen. Bl.a. at kniven, som Kim Wiggres Olsen var stukket flere gange med, blev fundet liggende på et bord i lejligheden.

Programmet sendes i aften kl. 20.50. Derudover kan det også ses på tv2play.dk.