28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus kontaktede torsdag eftermiddag kl.13.30 politiet og oplyste, at en 17-årig dreng fra Holbæk var kommet ind med en mindre skade i låret, som kunne stamme fra knivstik.

Politiet kørte til akutmodtagelsen, men kunne ikke få et ord ud af den 17-årige om, hvordan han havde pådraget sig skaden, ej heller hvor det var sket henne.

Den 17-årige havde fået et overfladisk snitsår i låret, som blev skadestuebehandlet.

Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at klarlægge omstændighederne.

Den unge mands værge, og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen.

I forbindelse med efterforskningen hører politiet gerne fra vidner eller andre som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.