20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 19-årig mand fra Holbæk-området blev sent onsdag aften anholdt og sigtet for narkokørsel i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Den unge mand blev standset kl. 22.58 onsdag aften ved en Shell-tank på Kongevejen i Helsingør.

En narkometertest af den unge mand viste, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Politiet venter nu på svar på en blodprøve, som skal fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.