23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort før klokken tre natten til tirsdag mistede en 20-årig mand fra Kalundborg herredømmet over sin bil og endte på marken, da han kørte ad Slagelsevej ved Bromølle.

Politiet kørte til stedet, hvor føreren blev testet med alkometeret, som viste at han havde en alkoholpromille over det tilladte. Han blev derfor sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve.

Ifølge politiet var den 20-årige usamarbejdsvillig, men fik udtaget blodprøven på sygehuset. Han blev herefter kørt til politistationen til afrusning i detentionen, idet han var udadreagerende og uegnet til at færdes i det offentlige rum.

Han blev løsladt tidligt mandag morgen, og kan nu forvente at høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven kommer.