28. marts 2024

Modelfoto: <a href="https://pixabay.com/users/klimkin/">klimkin</a> / Pixabay

Modelfoto: klimkin / Pixabay

Eleverne i kommunens folkeskoler skal gennemføre udskældte nationale test oven på corona-nedlukning. Det har Undervisningsministeriet bestemt.

Siden skoleåret 2006/2007 har de danske skoleelever skulle deltage i nationale test. Tests, der skulle vise hvordan eleverne klarede sig – både individuelt, i forhold til klassen og i forhold til elever i hele landet.

Men testene har i ligeså mange år fået meget kritik med på vejen. De er bl.a. blevet beskyldt for at være ubrugelige, stressende for eleverne, upræcise og fejlbehæftede.

Holbæk Kommune har ansøgte undervisningsministeriet om, at blive fritaget for Nationale Test dette forår, men ønsket er nu blevet afvist til stor skuffelse for borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der på Facebook bl.a. skriver:

– Jeg kan og kommer ikke til at kunne forstå, at man så entydigt fastholder nationale test som et krav, når det gang på gang er slået fast, at testen som den er nu ikke giver mening hverken for de elever, der skal op til den eller de lærere, som står for at lave den, da den ikke giver et retvisende billede af eleven.

Borgmesteren gør opmærksom på, at hun ikke er imod test, men at hun er imod, at man tester bare for testens skyld.

Ministerium: Vigtigt at afdække faglige udfordringer

På Facebook offentliggører hun svaret fra Undervisningsministeriet:

“Det er vigtigt at få afdækket omfang og karakter af de faglige udfordringer, som nedlukningen har medført, med de forskellige redskaber, vi har, så skolerne kan sætte målrettet ind i forhold til den enkelte elev og klasse.”

– Det kan ingen være uenig i. Mange elever har haft det svært under COVID-19 både fagligt og socialt og SELVFØLGELIG skal vi have samlet dem op på bedste vis. Jeg har stor respekt for Undervisningsministeriets ønske om dette.

– Men i stedet for at bruge en centralistisk metode, der ikke giver et retvisende billede og som dermed ikke reelt kan bruges på skolerne, burde man have tillid til, at man på den enkelte skole kan finde en løsning lokalt, skriver borgmesteren på Facebook.

Folkeskole på en anden måde

Holbæk Kommune er i øvrigt med i frihedsforsøget på folkeskoleområdet, hvilket betyder, at man får mulighed for, at lave folkeskole frisat lovgivningen på området. Arbejdet med, hvordan friheden skal bruges, er i fuld gang på de forskellige skoler. Selvom kommunen bl.a. brugte det kommende frihedsforsøgsordning som et af argumenterne for, at eleverne ikke skal gennemføre nationale test dette forår, så lykkedes det altså ikke, at blive fritaget.

Du kan læse hele borgmesterens indlæg på Facebook.com