Kvinde slået efter kontrovers om kø-afstand

Torsdag kort før klokken 15 blev en politipatrulje sendt til et supermarked på Roevej i Gørlev, hvor en 43-årig kvinde fra Jyderup, var blevet slået af en mand.

Politiet afhørte den 43-årige kvinde og vidner til episoden, hvor det blev afklaret at volden skete foran butikken umiddelbart efter en kontrovers om afstand i køen i supermarkedet.

Politiet fandt frem til den mistænkte, en 49-årig mand fra Kalundborg, som blev afhørt på sin bopæl og sigtet for at have slået kvinde i ansigtet en gang med flad hånd.

Politiet efterforsker nu sagen og vil indhente overvågning fra supermarkedet, som kan være med til at belyse sagen, og den 49-årig kan forvente at høre mere fra politiet i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Leave a Reply