4. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tirsdag eftermiddag ved 16.30-tiden måtte en politipatrulje køre til Føtex i Smedelundsgade, hvor et par 15-årige piger var blevet tilbageholdt for butikstyveri.

Pigerne, der begge er fra Holbæk, var havde taget forskellige varer for i alt 685 kr, som de ikke betalte for, da de forlod butikken. De blev standset foran supermarkedet af en medarbejder, som førte dem tilbage til butikkens kontor, hvor politiet blev tilkaldt.

Politiet sigtede de to piger for butikstyveri, som de erkendte.

Politiet underrettede de sigtedes værger og de sociale myndigheder om sagen.

Begge piger kan nu forvente, at få en bøde i sagen.