25. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 57-årig kvinde fra Ugerløse blev bragt til skadestuen efter et færdselsuheld torsdag eftermiddag.

Uheldet skete kort efter klokken 16 på Ringstedvej ved en frakørsel fra Kalundborgmotorvejen ved Kvanløse. Her var to bilister stødt sammen, da den 57-årige kvinde

Den 57-årige kvinde var kørt fra motorvejsafkørslen over vigelinjen og ud på Ringstedvej, hvor hun ville foretage et venstresving. I forbindelse hermed blev hun på venstre side af bilen påkørt af en personbil ført af en 47-årig mand fra Regstrup. Han kørte i nordlig retning og kunne trods nedbremsning ikke undgå påkørslen.

De to biler spærrede vejen for trafikken i den nordgående spor på Ringstedvej. Bugseringskøretøjer blev tilkaldt til at flytte bilerne, så kl. ca. 17.00 var vejen atter farbar i begge retninger.

Både den 57-årige kvinde, der var blevet kørt til skadestuen og den 47-årige mand var, ifølge politiet, sluppet uskadte fra uheldet.

Midt- og Vestsjællands Politi skal nu have klarlagt forløbet, men oplyser at der er mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser.